Home / Historien / NORGES LOKALFORHOLD

NORGES LOKALFORHOLD

Norsk Gamle nettsteder arkiv

2 BEBYGGELSEN. NORGES LOKALFORHOLD

indskaaren af Fjerde og Sund, der danne en Mængde Øer; længere med Øst danner
den en egen, af Hovedskraaningen uafhsangig Atheldning med det saakaldte
Skagerrak og Chñstianiafjorden, ved hvis Kyster der aabne sig videre Sletter,
og til hvilke store Elve og Vasdrag have sit Løb gjennem dybe Dale, der under-
tiden forene sig og danne større Slette-Egne. Bredderne ai hine Fjerde og Sund,
tilligemed de korte opgaaende Dale, Kysterne ud mod Havet og de lavere Øer
paa Vestsiden, Dalførerne og Slette-Egnene inde i Landet og ved Kysteme paa
ØstsidendannedeDeleafLandet,semereskikkedetilAgerbrugogfølgeligtil
Beboelse for eivilisesrede Nationer. De af Naturen mest begunstigede Egne ere
de lavere Kyststrøg omkring den nu saakaldte Christianiafjerd og de derfra op-
gaaende Dale, der især omkring Mjøsm udvide sig til vide Slettestrækninger.
Paa Havsiden findes lavere Strækninger af nogen Betydenhed kun omkring de
indre Dele at den dybe Threndhjemsfjerd, i Namdalen, og paa mkelte Strøg
i Nordlandwe. Men tilsammen udør deg det til Agerbrug skikkede Land kun
lidet over en Tyvendedeel af hele Norges Fladeindheld.

Naar vi lægge Merke til, hvilke uhyre Skovstrælminger den nordiske Halve
endnu fremviser, og hvorledes endnu i den historiske Tid Egne, forladte at deres
Bebom,wetügroedemed Skov,kunneviletteligslntte,atalledeDeleafEalv-
een, hvor Skov kan voxe, i den allerældste Tid vare bevoxede med mesten uigjen-
nemtrssngelig Urskoø, især af Gran (paa Østlandet) og Fure (paa Vestlandet).
Ogsaa henpege de ældste dunkle Sogn om Landets Bebyggelse altid paa Wing
af Dalene, og tusindaarige Trærødder, der epgraves i Egne som nu ere skevbare,
vidne om det samme, hvortil endelig kommer, at enkelte Dele, saasom Vermeland,
Jemteland, Østerdalen, først i den historiske Tidsalder ere blevne opryddede.
Naar man undtager de yderste Fjord- og Kyst-Egne, især paa Vestlandet, hver
Havluften er Trævæxten ugunstig, kan man altsaa antage for vist, at alle nu
beboede Dale og Sletter, ej at tale om de endnu ferhaandenværende Skovstræk-
ninger, vare skevbegroede. Naaleskeven naar i det sydlige Norge ikke høiere op
end til henimod 3000 Fed over Havfiaden; henger nordpaa synker dens Heide-
grændse endnu lavere; Birken naar i det sydlige Norge til lidt over 3300 Fed;
hvad der ligger over dette Punkt, er uden Træer, men frembyder endnu i store
Strækninger ypperng Græsgange. Urskovene have altsaa i Fortiden deels strakt
sig langs epad Dalene og deres Forgreninger, indtil de naaede hiin Højde, deels
opad Dalsiderne indtil det samme Høidepunkt; men længer nede paa Afskraa-
ningen, hvor den Højdestrækning, der adskiller Dal fra Dal, selv er lavere end
Trævæxtens Grændse, var denne Strækning selv, ligesem nu, skovbegroet, og
Skeven naaede fra Dal til Del. Det er muligt, at Skoven i det Hele taget naaede

URBEBOEBE. FINNER 3

lidt højere op i de ellerældste Tider, end nuomstunder, thi man tror at have be-
merket en Stigning af den hele Halve, hvoraf Væxtgrdsens Sænkning er en
nødvendig Følge; men denne Stigning er saa overvættes langsom og umerkelig,
at man kan betrsgte den som om den aldeles ikke fandt Sted; og saa langt tilbage
i Tiden, vore historiske Granslminger naa, klmne vi derfor antage Norges Højde-
forholde og øvrige physiske Forholde, for ganske de samme, som nuomstnnder,
den Klimstforsndring alene fraregnet, som Opdyrkningen altid medfører.

2. Urbeboere. Finner. Oldtidelevninger.

Over hiint store Hav af Skov hævede sig sltsaa i Urtiden Norges skovløse
Fjeldflede, ligesom en uhyre Ø med mange Udtungninger’. Paa. denne Fjeld-
flade even-me endnu talrige Skarer sf Beensdyr omkring; den er deres naturlige
Hjem, og deres Antal, der i de senere Aarhundreder ved J ægernes Efterstræbelser
er aftsget, maa i den fjernere Fortid heve været overordenth’g stort. Til Renen
her pee den nordiske Halve Finnes-nes eller Lapperw hele økonomiske Tilværelse
stedse været knyttet, og forsaavidt Norge har haft Beboere før Nordmændene,
kunne disse Beboere neppe have været andre end nomsdiske Finner, der flyttede
om pes Højfjeldene ligefra. det nuværende Finmerken til Fjeldene i Christian»
:ends Stift, kun nu og de, eftersom Benernes Neturdrift kræver det, søgende
ned til Havet, hvorved de første Forbindelsesveje mellem Kysten og Højfjeldene
opstod. Det her skildrede Forhold hviler ikke ene og alene paa. Gism’ng. Store
Hobe af ældgamle Reensdyrbeen, der mdnu forefindes hist og her paa Højijeldet,
vidne om lengere Ophold, som større Samlinger sf Finnefamiliecr heve haft paa
disse Steder. Rist og her findes ogsaa enkelte Oldtidslevninger, som Huusgeraad
og Vaaben, af Steen, eltsae fra et Folk, der endnu ikke kjendte Metallernes Brug;
men de findes saa sdspredte og i en ses ringe Mængde, at det Folk, de tilhørte,
blot kan heve været et lidet telrigt, vidt omvankende Jæger- og NomadeFolkæ
DisseSteensegereresfsamme Slag, tildeels endog af samme Steensrt-Flint-,
somdeSteensager,derissastorMængdefindesiDanmsrkogdetsydligeSverige
i Forbindelse med de saekaldte .10th eller Halvkorsgrsve, der vise, at det
Folk, fra hvilke de hidrøre, i disse sf Naturen mere begunstigede Egne var tal-
rigere og hevde feste Bopæle’. Undersøgelser af de i Halvkorsgrsvene fundne
Mennækebemrade, og af de Dynger af knuste og flækkede Dyrebeen, den’ hist

‘ Se Oversigtánrtet.
i SeScmlingsrtildetnorshFolbongmngiewñs,oteB.8.4M, Unio lstoB. 8.262,Not. 84.
° Samlinger o. 3. v. noe B. 8. 451, 457. WM: Danmarks Oldtid oplyst ved Oldsngeæ og Gnvhøje.

8. 8-30. 08-72, 83.